AF: JENS THAYSENPubliceret 28. september 2019 kl. 19:59

AARHUS: Forskere ved Aarhus Universitet har ved rotteforsøg påvist, at hjernesygdommen Parkinsons sygdom kan udspringe fra tarmen.

- Vi har kigget på mønsteret af syge nerveceller. Hjernen er ofte mest syg ved indgangsporten - vagusnerven - så det giver mening, at sygdommen er startet uden for hjernen, siger Per Borghammer, der er overlæge ved Nuklearmedicin og PET på Aarhus Universitetshospital og Professor ved Institut for klinisk Medicin.

Vævsprøver viser proteinklumper - såkaldte Lewy-legemer - der er typiske for parkinsonpatienter.

- Ved at sprøjte lignende proteinklumper i tarmvæggen på rotter, kan vi se, at de spreder sig via vagusnerven til hjernen. De områder, der bliver ramt, er nøjagtigt de samme som hos patienterne. Men her ved vi, det kommer fra tarmen, siger han.

Indsprøjter man proteinklumperne andre steder - i lårmuskulaturen for eksempel - spreder det sig også, men mønsteret ligner ikke dét, man ser hos parkinsonpatienter. Det er næppe hos alle parkinsonpatienter, at sygdommen har sit udspring i tarmen.

- Vi tror, det kun gælder for nogle af patienterne - men ikke hos alle. Hos resten starter det formentligt i selve hjernen eller kommer ind via næseslimhinden, siger Per Borghammer.

 
 
TRE STUDIER FRA PER BORGHAMMERS GRUPPE HAR VIST
1. Nedfrosne vævsprøver fra parkinsonpatienter, der blev udtaget mange år inden de blev syge, viser, at der er Lewy-patologi (proteinklumper) i tarmen op til 20 år, før de får diagnosen. Det indikerer, at sygdommen kan starte i tarmen.

2. Et registerstudium på patienter, der for mellem 20 og 40 år siden blev opereret for mavesår, og i den forbindelse fik skåret vagus-nerven over, viser, at risikoen for at få Parkinsons sygdom halveres, når forbindelsen mellem tarmen og hjernen mangler. Forsøget påviser at sygdommen kan have sit udspring i tarmen, men samtidigt at det ikke altid er tilfældet.

3.Skanninger af en række patienter, som ikke har parkinsonsymptomer, men som er i høj risiko for at udvikle parkinsons sygdom, viser, at deres tarme og hjerter var syge, mens hjernen endnu er rask. Endnu et bevis på, at sygdommen kan starte i tarmen.
 

Utæt tarm
Men hvorfor begynder en hjernesygdom i tarmen?

- Det ved vi ikke med sikkerhed endnu. Et bud er, at tarmens bakterier kan vandre ud gennem en utæt tarmbarriere. Vi ved nogle tarmbakterier producerer et protein, der kan igangsætte en parkinsonprocces i nerveceller, siger Per Borghammer. Alle kan få en utæt tarm. Alkohol og rødt kød i store mængder kan give en midlertidig utæt tarm.

- Der er dog ikke nogen kendt sammenhæng mellem at være alkoholiker og øget risiko for Parkinsons sygdom. Der er flere faktorer, som vi ikke forstår endnu. Genetik spiller uden tvivl en rolle, siger han.

Forskerne kender til mere end 90 gener, der modificerer risikoen for Parkinson. Nogle af dem øger risikoen, andre sænker den. - Hos langt de flest patienter er der dog ikke tale om et enkelt parkinson-gen. Der er 90 "tangenter" på klaveret, og det afhænger af, hvor mange af dem, der er trykket ned. Dette forstår vi ikke endnu, og der er formodentlig også mere end 90, siger Per Borghammer.
 

Fæcestransplantation
De århusianske forskeres studie er grundforskning, så der kan ikke konkluderes noget endeligt.

Hvornår får det betydning for patienterne?

- Hvis vi kan bevise, at en utæt tarm og forkerte bakterier kan sætte gang i Parkinson, kan vi i princippet forhindre, det sker hos mennesker, ved at modificere deres bakterier. Det kunne være ved fæcestransplantation, fortæller Per Borghammer. Der er allerede forsøg i gang i Europa og i USA.

- Et forsøg på parkinson-mus i USA viste, at når man transplanterer fæces fra en rask til en syg mus, forsvinder parkinsonsymptomerne, og når man re-transplanterer med fæces fra en anden syg mus, kommer de igen, fortæller han. Forskerne ved ikke hvorfor, og hvordan det virker - eller om det også virker på mennesker.

- Om et par år er vi nok klogere. Hvis det viser sig, at fæcestransplantation har samme effekt på mennesker, vil mange patienter sikkert kunne have gavn af det. Det er det smarte ved kliniske forsøg - man behøver ikke nødvendigvis forstå hvorfor det virker, men blot om forsøget viser, om det virker eller ej. Hvis dét er tilfældet, har vi lov at håbe på, at der ikke går så lang tid, før danske patienter kan begynde at få det, siger Per Borghammer.
 
Blod-hjerne-barrieren
Det giver mening at behandle sygdommen på et tidligt stadie i tarmen.

- Det er nemmere at behandle tarmen end hjernen. Piller optages i tarmen og lægemidlet kommer derfor omgående i kontakt med tarmens nervesystem. Hvis man derimod skal behandle hjernen, fortynder man pillen ud i hele kroppen. Lægemidler nedbrydes også i leveren, men det største problem er at komme over blod-hjerne-barrieren. Hjernen er vanskelig at "komme ind i". Den er et særdeles fintfølende organ og barrieren sikrer, at det ikke er hvad som helst, der kan komme ind i hjernen. Mange lovende lægemidler strander på, at de ikke kan komme over blod-hjerne-barrieren, siger Per Borghammer. Parkinsons sygdom er den næst hyppigste neurodegenerative sygdom. Den rammer en procent af danskere over 65 år. Det videnskabelige tidsskrift Acta Neuropathologica har netop publiceret de århusianske forskeres resultater. Et lignende studium i USA viser de samme resultater på mus.