07 august 2019
BLIV KLOGERE PÅ MEDICINSK CANNABIS

I foråret stod Parkinsonforeningen bag to velbesøgte medlemsmøder om medicinsk cannabis. Møderne blev indledt kort af neurolog og parkinsonekspert Kristian Winge. Her fortæller han, hvorfor de danske neurologer meget sjældent udskriver medicinsk cannabis til mennesker, der lever med parkinson.

Af Louise Hjerting Nielsen

I januar 2018 trådte en forsøgsordning med medicinsk cannabis i kraft i Danmark. Ordningen giver læger mulighed for at udskrive en ny type cannabisprodukter, som ikke tidligere har været lovlige i Danmark og formålet med forsøgsordningen er at give patienter en lovlig mulighed for at afprøve behandling med medicinsk cannabis, hvis de ikke har haft gavn af godkendt medicin. Alligevel oplever mennesker med parkinson, at det er endog meget svært at finde en neurolog, som vil udskrive medicinen. Forklaringen ligger i bivirkningerne. Kristian Winge fortæller: 

”De aktive stoffer, der findes i cannabisplanten kaldes cannabinoider. Der er flere end 100 forskellige cannabinoider i cannabis, herunder f.eks. CBD og THC. Populært sagt er THC det, som man bliver høj af at ryge, mens CBD er det, der får folk til at slappe af. Mange kender CBD fra eksempelvis cannabisolie. Men det ser også ud som om, at THC er det, der farmaceutisk er mest potent, både overfor spasticitet og smerter. THC’en er dermed nok det mest effektive middel, men har samtidig en meget høj pris i form af bivirkningsprofilen”, fortæller Kristian Winge.

Fælles for både CBS og THC er, at studier har vist, at de potentielle bivirkninger i høj grad ligner klassiske symptomer, som man kender fra parkinson: 

”Det er først og fremmest bivirkningsprofilen som gør, at vi som neurologer ikke vil udskrive cannabis til parkinsonpatienter. Vi ved, at mennesker med parkinson har en betydelig øget risiko for at få visuelle hallucinationer sammenlignet med alderssvarende. Det er en del af sygdommen og det er en bivirkning til medicinen i en kombination. Vi ved også, at cannabis, uanset om det er CBD eller THC, øger risikoen yderligere. Af andre bivirkninger kan nævnes træthed, lavt blodtryk og svimmelhed”.

Kristian Winge fortæller videre, at problemet er, at mennesker med parkinson i forvejen har risiko for at få lavt blodtryk med gang- og balancebesvær. Hvis man ikke er opmærksom på, at det kan være cannabis, kan man tage fejl og tilskrive symptomerne til sygdommen eller anden medicin. Derfor er dialogen vigtig. For det er lige præcis på de vigtigste nonmotoriske parkinsonsymptomer, at man ser de samme udfordringer, som kan opstå som bivirkning til cannabis.

Hvad siger forskningen?
Hvis man kigger på teorien bag brugen af cannabis som parkinsonbehandling vil man se, at man her tager udgangspunkt i forskellige forsøg, hvor man har set en effekt, når man blokerer cellernes CB-1 receptorer (cannabinoidreceptorer) i hjernens basale kerner. I et enkelt forsøg har man eksempelvis set reducerede motoriske symptomer hos parkinsonpatienter. Man har også set, at en blokering af CB-1 receptorer kan give en forbedring af den terapeutiske virkning af moderate doser af levodopa. Disse resultater er i overensstemmelse med den overaktivitet i cannabinoidsystemet, som er observeret i dyremodeller for Parkinsons sygdom.

”Udfordringen er, at CBD virker ved at stimulere og ikke blokere. Hvis man derfor skal tage udgangspunkt i de eksisterende studier ser det ud til, at effekten opstår når cannabinoidreceptorerne blokeres eller helt mangler, som man har set i et museforsøg fra 2010. Her fik parkinsonmus, som mangler CB-1 receptorer, mindre alvorlige dyskinesier, når de bliver behandlet med levodopa sammenlignet med dyr som er normale”, fortæller Kristian Winge.

En anden udfordring er, at det er meget svært at oversætte museresultater til menneskeresultater forstået sådan, at man ikke en til en kan skalere op i forhold til størrelse og effekt. Gør man det, kan man opremse nogle absurde teoretiske regnestykker. Eksempelvis har man hos parkinsonmus set effekt af grøn te ved en daglig dosis på 0,01-0,1 mg. Laboratoriemusen stammer fra en husmus, der vejer ca. 30 gram. Hvis man antager, at et voksent menneske vejer 70 kg. vil det svare til, at man hver dag skal indtage op mod 50 kopper te. Et andet eksempel er Q10, hvor man hos parkinsonmus har set en effekt ved en dosis på 1.600-2.000mg/kg. Oversat til menneskeresultater svarer det til en daglig dosis på 100 tabletter.

Ser vi så på resultaterne fra de mus, hvor man har lavet forsøg med cannabinol, har man set resultater ved 25 mg/kg svarende til 20 ml. cannabisolie. Dagligt. Kristian Winge uddyber:

”Vi kan altså se, at en hel række naturlige stoffer, såsom grøn te, påvirker parkinson. Men vi kan også se, at den mængde, der skal til for at beskytte vores hjerne, er så stor, at det er irrelevant lige nu. Men man kan da håbe, at der på sigt bliver udviklet et mere potent cannabinol”.

Manglende sikkerhedsdata
I en større international artikel fra Movement Disorders har man samlet resultaterne fra de 9 forskellige studier, som indtil videre har publiceret videnskabelige resultater om cannabis og parkinson. På trods af et lavt antal deltagere i studierne og en ofte mangelfuld kvalitet, tyder data også her på, at cannabinol sandsynligvis er ineffektivt i forbindelse med både ufrivillige bevægelser og motoriske symptomer hos parkinsonpatienter. Hvilket igen er med til at forklare, hvorfor danske læger oftest ikke udskriver medicinsk cannabis.

”Det er helt klart, at der kan være brug for mere forskning, men bivirkningerne taler deres eget sprog med lavt blodtryk, svimmelhed, visuelle hallucinationer og søvnighed. Samtidig er vi som læger nødt til at insistere på, at der er sikkerhedsdata på de præparater vi bruger, og det kan godt nogle gange betyde, at folk kan synes, at vi ikke tør det gode. Men det er nødvendigt, at vi først får de rigtige, randomiserede undersøgelser, som sammenligner folk som får cannabis med dem, som får placebo. Vi er nødt til at kende effekt og risici”, fortæller Kristian Winge. 

Respekt for den enkeltes valg
På møderne hørte vi eksempelvis om god effekt fra to parkinsonpatienter, som ved siden af diagnosen led af henholdsvis migræne og smerter. Vi hørte også fra et par stykker, som eksempelvis havde god effekt på søvn.

”Det er svært at skelne, præcis hvorfor og hvordan den enkelte oplever effekt. Er det parkinson, søvn, smerter eller andet, som forbedres? Det kan være svært for den enkelte at adskille. Man har jo kun èn krop. Som læger holder vi fast i data, og jeg vil da gerne indrømme, at vi indimellem ikke er særlig gode til at se vigtigheden af tro og for den sags skyld placebo hos den enkelte”, fortæller Kristian Winge, men understreger samtidig, at det er vigtigt, at man også som læge anerkender, at vi som personer er forskellige og træffer forskellige valg baseret på vores livhistorie.

Har man altid elsket at løbe en tur, er det oplagt, at man også med en parkinsondiagnose vægter træningen højt. Har man derimod hentet energi hjemme ved at sidde i lænestolen med sin bog, fylder træning måske mindre i hverdagen. På samme måde vil der være personer, hvor det falder mere naturligt at vende sig mod eksempelvis den alternative medicin. Vi er de mennesker vi er, og bare fordi vi får en sygdom ændrer vores præferencer sig ikke.

”For nogle mennesker er det meget vigtigt at bevare valgfrihed og selvstyring, og de vil nok være mere tilbøjelige til eksempelvis at afprøve cannabis. Det vigtige er her, at man på trods af lægens eventuelle afvisning fortæller åbent, at man er startet på eksempelvis cannabisdråber.

Samtidig er det en god idé at overveje med sig selv, hvad det er man håber, at cannabis kan hjælpe med. Man kan måske sige til lægen, at jeg har det her problem og jeg tænker, at jeg gerne vil prøve cannabis. Hvad tænker du om det? For måske er det muligt at opnå en effekt på andre måder. Om ikke andet bliver det nemmere at have en snak et halv år efter om, hvordan det så gik. Det er den eneste måde hvorpå neurologen kan identificere bivirkningerne hvis de dukker op”, afslutter Kristian Winge.

Fakta om medicinsk Cannabis
Cannabis bruges som en betegnelse for rusmidler og medicin, som er fremstillet af hampplanten (oftest planten Cannabis sativa). Cannabis har været brugt som euforiserende middel siden oldtiden, hvor de tidligste historiske referencer til cannabis som rusmiddel kommer fra Kina, hvor kejser Shên-Nung omtaler plantens psykiske virkninger i sin berømte farmakopé fra 2000 f.kr.
De almindeligste former af cannabis er:

Hash, som er et fermenteret og presset produkt
Marihuana eller skunk, som er løse topskud eller blade.
Medicinsk cannabis bruges i dag som en bred betegnelse, der rummer alt lige fra tørrede cannabisblomster, cannabisolie, kapsler, tabletter, mundhulespray m.m. Fælles er dog, at produkterne indeholder enten dele af cannabisplanten, aktive stoffer fra planten eller syntetiske cannabinoider, og at produkterne bliver brugt til at lindre sygdom.

Det er i dag lovligt og muligt at få medicin baseret på cannabis. Men du kan kun få det, hvis din læge har udskrevet en recept på det til dig, og du køber det på apoteket.

Kilde: Kristian Winge og Lægemiddelstyrelsen 

08 august 2019
MEDICINSK CANNABIS OG PARKINSON
07 august 2019
BLIV KLOGERE PÅ MEDICINSK CANNABIS
24 juli 2019
Norsk studie: Pusterytmen din kan ha en relevans til Alzheimer
17 mai 2019
At vera foreldur saman við parkinson
17 mai 2019
At verða foreldur saman við Parkinson
16 mai 2019
Nordisk Parkinsonrådsmøte 2019
02 mai 2019
Samrøða við Mandar Jog, professara, sum er serfrøð­ingur í nýggju ryggmønu skurðviðgerini
02 mai 2019
Fólk við Parkinson fegnast: ”Ótrúligt… eg kann ganga aftur – Nýggja viðgerðin virkar!!!!”